Lillerød - en aktiv by at leve i

8. juni 2017

To ud af tre borgere i Allerød Kommune bor i Lillerød by. Lillerød er en skøn by at bo i, med natur, aktivt kulturliv med biograf, kunstforening, teater mv. og masser af gode fritidsmuligheder og foreninger. Det er vigtigt, at vi bevarer og udvikler dette, for det danner udgangspunkt for et godt liv i hele kommunen.  

Handelslivet skal styrkes, så udviklingen vendes og vi igen får et større udvalg af butikker i bymidten og færre butikker der lukker.

Venstre vil aktivt arbejde for:

  • At etablere Kulturtorvet i bymidten omkring Mungo Park og biblioteket.

  • At skabe bedre muligheder for at etablere caféer og restauranter, så der også kommer mere liv i byen uden for butikkernes åbningstider.

  • At etablere legepladser og andre faciliteter målrettet børnefamilier i bymidten.

  • At der er tilstrækkeligt med parkeringspladser i bymidten.

  • At stisystemet udbygges, så det er nemt og trygt at komme rundt mellem boligområder, skoler og idrætsfaciliteter og rekreative områder.

  • At Hvidesten-grunden skal bevares som en grøn kile og de grønne områder mellem Lillerød og Blovstrød og Lynge skal bevares.

  • At renholdelsen af stier og rekreative områder forbedres bl.a. ved hurtig og systematisk brug af aktivering og nyttejobs.