AKTIVE BORGERE TÆT PÅ NATUREN
FUNDAMENT FOR SUNDHED OG GODE VANER
I Venstre vil vi sikre, at kommunens kultur- og fritidstilbud er til stede bredt i hele kommunen. Attraktive kultur- og fritidstilbud er med til at fastholde samt tiltrække endnu flere frivillige, og det bidrager til sunde vaner og en styrket sammenhængskraft og fællesskabsfølelse i kommunen. Venstreønsker en modernisering og udbygning af motions- og idrætsfaciliteter i alle tre bysamfund.
SIKRE STIER FOR GÅENDE OG CYKLISTER
I Venstre ønsker vi, at det skal være sikkert, nemt og trygt at komme rundt mellem boligområder, skoler, institutioner, kultur- og idrætsfaciliteter. Vi har i de seneste år investeret massivt i nye cykelstier i både bymidten og en ny cykelsti til Blovstrød. Vi ønsker også, at man skal kunne komme sikker ttil nabobyerne på cykel, bl.a. mellem Lynge og Hillerød. Og der skal være let adgang til rekreative områder og den omkringliggende natur.
TÆT PÅ NATUREN
Det skal være nemt for alle at komme ud og opleve naturen med markerede og vedligeholdte løbe-, cykel- og vandreruter rundt i kommunen og naturen omkring os. I Venstre ønsker vi desuden, at der etableres en stor naturlegeplads, som familier, skoler og daginstitutioner frit kan benytte.